Velkommen til min undervisningsportal:

I min undervisning er der altid online støtte og hjælp. Det er vigtigt at du øver dig, men det er også vigtigt, at det er sjovt og inspirerende at øve derhjemme. I min undervisning er der altid videoinstruktioner, noder, tabulatur, tips, tricks og ikke mindst backingmusik. Således bliver det sjovere, mere realistisk, musikalsk og inspirerende at øve sig. Her er både lette og svære numre og øvelser i en masse forskellige stilarter. Herunder kan du se forskellige klip fra materialet: 

Jeg har undervist på talentlinier og MGK kurser i mange år og har lavet masser af forløb der leder hen til optagelsesprøver på fx MGK eller musikkonservatorier. Du kan bestille et decideret optagelsesprøve-forløb hvor vi aftaler timeforbrug og jeg forbereder dig grundigt på en optagelsesprøve. Jeg tager naturligvis udgangspunkt i dit niveau og i dine ønsker. Når du er elev hos mig, er der adgang til min online materialesamling. Herunder kan du se en kort gennemgang af MGK optagelsesproceduren.

Skriv til mig for mere information og tilmelding her: jespernordal@gmail.com

  • Tilmelding – hovedstadens MGK og MGK region sjælland: omkring 1. feb.
  • Infomøde tjek hjemmesider.
  • Beslut dig for 2 numre – forskellige karakterer – tempi, stilart, energi mm. Numrene skal være medium svære, så du får vist noget fagligt, men også er ”ovenpå” nummeret og ikke kæmper dig igennem et for svært nummer.
  • Øv numrene MANGE gange – både alene og med dén gruppe som DU tager initiativ til at samle (MGKérne hjælper måske med kontakter) Optag gerne dig selv på fx din smartphone og vær kritisk dommer på dét du hører.
  •  Dine egne numre, er den absolut vigtigste del af prøven. Sørg for at det bliver en fest at lytte til – det er hovedsageligt her du kan sikre dig en plads. Der bliver kigget på nogle skjulte parametre: din time/rytmefornemmelse, dine fraser i din improvisation, din tone eller lyd og din tilstedeværelse på scenen. Du skal ikke være unaturligt kæk eller sjov, men både være dig selv og samtidigt udstråle en vilje til at komme ind på MGK og en glæde ved at spille musikken.
  • Imitation: du skal gentage en frase der bliver spillet for dig. Øv dig i det – evt på nordalbrothers.com, hvor vi har et helt afsnit om imitation. Du kan også jamme med til musik fra fx youtube, hvor du forsøger at spille fraser du høre i musikken. Længere nede på siden gennemgår jeg mere om imitation.
  • Rytmisk imitation: du vil blive bedt om at klappe eller spille en forespillet frase – på samme måde som det foregående, men med det rytmiske aspekt for øje. Du kan træne ved at lave et grundtrin med pulsen i fødderne og så klappe forskellige rytmiske mønstre henover – der bliver kigget på din koordination og rigtig meget på din periodefornemmelse – typisk 2- eller 4 takters perioder.
  • Nodelæsning: du vil blive bedt om, at spille en kort node. Træn det gerne på nordalbrothers.com, eller læs noder fra diverse sangbøger mm. Det fylder ikke meget i den samlede prøve, men det er et oplagt sted at score lette point, da vi guitarister har et ufatteligt dårligt ry som nodelæsere og det er relativt let at lære at læse noder.
  • Daglig øverutine:
  • Spil skalaer, skalaøvelser til metronom eller backingmusik (garageband, backing fra youtube, loop-pedal mm)
  • Spil skalaen eller skalaøvelserne i et stykke let musik – fx en bluesrundgang eller andet backingmusik– lav en blanding mellem øvelserne og ”rigtig” solo.
  • Spil dine numre igennem.
  • Øv solostykkerne i dine numre: skaf noget backingmusik der passer og øv med et kritisk øre: optag det gerne – lav en opdeling af soloen i forskellige dele/emner som du øver enkeltvist og bagefter sætter sammen.
  • Øv imitation : ikke så lang tid, men hver dag.
  • Øv rytmeimitation på samme måde.
  • Øv nodelæsning på samme måde

Alt i alt ca 2-3 timers dagligt program. Det vil gøre dig rigtig god og klar til prøven.

I det følgende går jeg i dybden med de forskellige discipliner: (tryk på link)

God fornøjelse og held og lykke: Jesper Nordal

Link til 2 opgave-sæt jeg har brugt til at forberede elever til optagelsesprøven på Sydansk Musikkonservatorium i Odense

Opgave 1

Opgave 2

Jimi Hendrix, Coldplay, Ed Sheeran, Michael Jackson, Pat Metheny, John Scofield, Bill Frisell, Julian Lage, Mike Landau, Scott Henderson, SRV, AC/DC, Nirvana, Metallica, jazz, blues, rock, skalaer med meget mere…


 

cropped-cover-billede-41.jpg


Talent vs Træning:

Jeg tror, at vores største talent, er evnen til at flytte os, til at arbejde med vores evner, til at erkende hvad vi endnu ikke magter og arbejde stenhårdt på at opnå det. Jeg vil gerne medvirke til en fortælling om det foranderlige talent og om det muliges kunst.

Nordal Brothers:

Her har vi taget nogle af de elementer op der tit bliver forbundet med begrebet talent. Ikke hvor hurtigt eller overlegent man spiller, men hvor musikalsk man er i sin musiceren. Det er elementer som fx rytmefornemmelse, trinfornemmelse/gehør og lignende emner, der er svære at få has på, men som efter vores bedste overbevisning let kan øves og forbedres.

 

da_DKDanish
da_DKDanish